Få mest ud af dine Google Adwords-kampagner

For at annoncering på Google via Google Adwords skal give mening, skal du tjene flere penge på annonceringen, end du bruger på den. Og ikke nok med det. Du skal faktisk også tjene alle de penge, der er potentiale for at tjene via dine Adwords-kampagner. Du tænker måske, at det da giver sig selv. Ja, det burde det gøre, men det er desværre ikke altid sådan, virkeligheden er. Der er mange eksempler på, at virksomheder poster penge i deres Adwords-annoncer uden at få nok ud af indsatsen.

Vores Adwords-kunder forventer primært to resultater, når vi arbejder med deres Adwords-kampagner:

Maksimal udnyttelse af budgettet

Tiltrækning af relevante kundeemner

Og det forventer de, fordi det er det, der giver værdi og plus på bundlinjen.

Sådan foregår arbejdet med Google Adwords optimering

Arbejdet med Adwords kan inddeles i 3 dele.

Den første er analysedelen, hvor vi sætter os ind i din forretning og produkter. Og dine konkurrenters tilstedeværelse i søgemaskinerne. Kort sagt, så finder vi her ud af, hvordan landet ligger, og det bruger vi til at bygge dine annoncer og kampagner op så optimalt som muligt.

Den anden del er selve opsætningen af din Adwords-konto og -kampagner.

Sidste del er den løbende vedligeholdelse, som er nødvendig for netop at sikre, at dine kampagner lever op til kravene om hhv. maksimal udnyttelse af budgettet og tiltrækning af relevante kundeemner. Vi aftaler altid fast pris på forhånd, og du har altid fuld adgang til din Adwords-konto.

Del 1: Analyse

En opgave starter altid med en analysefase. Uden den er det som at arbejde i blinde, og det får hverken du eller vi noget godt ud af. Vi lever af at skabe håndgribelige resultater, og det kan vi kun, når grundlaget er i orden. Analysedelen består af:

  • Søgeordsanalyse
  • Konkurrentanalyse
  • Valg af strategi
  • Vurdering af klikpriser.

Del 2: Opsætning af konto og kampagner

Når vi har grundlaget på plads, er næste skridt opsætning af kampagner i Google Adwords ud fra analysen. Det involverer bl.a.:

  • Tekstforfatning af annoncetekster
  • Opsætning af Google Analytics
  • Tilretning af kampagner i startfasen (første måned) – evt. irrelevant trafik elimineres.

Del 3: Vedligeholdelse

Nu er vi i gang, og dine Adwords kampagner er online og arbejder for dig. Men vi lader dig ikke sejle din egen sø, for det er vigtigt hele tiden at holde øje med udviklingen, så vi er klar til at reagere på ændringer i konkurrenceforhold, priser etc. Vedligeholdelsen involverer:

  • Løbende administration og vedligeholdelse af Adwords
  • Tilrettelser og optimering af kampagner – søgeord, annoncer, priser, positioner og Quality Score
  • Udarbejdelse af månedlige rapporter.

Adwords-tjek for dig, der allerede har en Adwords-konto

Dette tilbud er for dig, der allerede har en Adwords kampagne. Måske er du i tvivl om, om den er sat korrekt op eller om den giver et godt udbytte for de penge, du bruger på den. Måske er du helt sikker på, at du kunne få mere ud af dine penge, men i tvivl om, hvordan du griber det an. Vores tjek giver dig svarene og en række konkrete råd om, hvad du kan gøre for at få mere ud af pengene og flere kunder i folden. Helt konkret får du:

  • Feedback på opsætning af kampagner og kontostruktur
  • Feedback på valgte søgeord
  • Feedback på landingssider
  • Forslag til billigere klikpriser, hvis aktuelt
  • Optimering af relevant trafik.

PS. Tit er det en fordel for vores kunder både at arbejde med Adwords og med teknisk søgemaskineoptimering, da de to typer markedsføring supplerer hinanden godt. Om der er en fordel i det for dig, afhænger af det enkelte tilfælde. Læs mere om, hvordan vi arbejder med søgemaskineoptimering her

Du er mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 41 41 53 85, hvis du har spørgsmål.